Denne oversigt er hentet fra familie Gjessings hjemmeside – tak for en fin liste.

hammershus
omk. 1050: Bornholm kristnes af ærkebiskop Egin af Lund
B.S. III bind 11, s. 10

1149: Kongen overgiver Nordre, Østre og Søndre herreder til ærkebispen i Lund
B.S. III bind 11, s. 11

1259: Lilleborg indtages og ødelægges af ærkebispens bror, Anders Erlandsen sammen med fyrst Jaromar af Rügen. Kirken har nu hele øen.
B.S. III bind 11, s. 12

1265: Kong Erik Glipping indtager Hammershus efter lang belejring.
B.S. III bind 11, s. 12

1266: Erik Glipping overlader Vestre Herred til Jaromars søn, som pant for et pengebeløb.
B.S. III bind 11, s. 12

1276: Erik Glipping må overlade øen til ærkebispen i Lund som resultat af forliget i kirkestriden i Rom i 1276.
B.S. III bind 11, s. 12

1319: Kong Erik Menved indtager Hammershus.
B.S. III bind 11, s. 13

1319: Rønne bliver købstad.

1321: Forlig giver ærkebispen Bornholm tilbage.
B.S. III bind 11, s. 13

1325: Kong Kristoffer II indtager Hammershus efter 16 mdrs belejring.
B.S. III bind 11, s. 14

1326: Øen overgives atter til ærkebispen!
B.S. III bind 11, s. 14

1330: 6 skippere fra Greifswald stifter et Sankt Marias Gilde i Rønne
H. V. Jørgensen

1346: Aakirkeby og Nexø får købstadsstatus.

1349-50: “Den Sorte Død”. Omkring halvdelen af øens ca. 7.000 indbyggere skønnes døde.
B.S. III bind 11, s. 16

ca. 1350: Krudt og ildvåben introduceres.

1361: Domkapitlet overdrager øen til Valdemar Atterdag efter ærkebispens død..
B.S. III bind 11, s. 14

1362: Kongen gengiver ærkebiskoppen besiddelsen af øen på visse betingelser.
B.S. III bind 11, s. 14

1378: Købmænd fra Greifswald får kompagnihus i Rønne.

1391-93: Tyske fribyttere plyndrer Bornholm.

1397: Kalmarunionen oprettes.

1427-28: Hanseatisk flåde plyndrer øen. Halvdelen af de bornholmske gårde afbrændes.
B.S. III bind 11, s. 18

1433: Greifswalderne får eget Jomfru Maria kapel i Rønne v/nordsiden af Sct. Nicolai Kirke.
B.S. III bind 11, s. 17

1498-1501: Ærkebiskop Birger Gunnersen pantsætter Bornholm til Lübeckerne som sikkerhed for hans embedsafgift på 2000 Gylden til paven i forbindelse med hans udnævnelse den 8. maj 1498.
Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie, bind 6, s. 312

ca. 1500: Hasle og Svaneke bliver købstæder

1509-11: Lübeckerne plyndrer Bornholm.
B.S. III bind 11, s. 18

1510: Nexø og Aakirkeby nedbrændes af lübeckerne.
B:S. III bind 11, s. 18

1512: Latinskolen oprettes i Rønne i det tidl. Jomfru Maria Kapel.
B.S. III bind 11, s. 19

1521: Kalmarunionen opløses.

1522: Kongen fratager ærkebispesædet besiddelsen af Bornholm. Svensk-Lübsk flåde udplyndrer øen. Lübeckerne indtager Hammershus.
B.S. III bind 11, s. 20

1525 – 76: Bornholm pantsættes til Lübeck i 50 år. Hammershus udbygges.

1535: Oprør mod Lübeckerne slås ned. “Slaget ved Ugleenge”.
B.S. III bind 10, s. 147

1541: Kongen inddrager kirkens gods på Bornholm efter reformationen i 1536.
B.S. III bind 11, s. 25

1545: Kolbergerne får eget kapel i Nexø kirke.

1556 – 72: Schweder Ketting er høvedsmand på Bornholm.
B.S.III, bind 10, s.139

ca. 1560: Vindmøller bliver almindelige på øen.

1563-70: Den nordiske 7-årskrig mod Sverige, som dog ikke inddrager Bornholm direkte, takket være Schweder Kettings organisering af forsvaret.
B.S. III bind 11, s. 37

1569: Jordebog over kirkens gods indføres.
B.S. III bind 11, s. 38

1576 1/8: Lübeckerne forlader Bornholm, som overgives til Frederik d. 2.

1598-99: Christian IV udarbejder en jordebog
B.S. III bind 11, s. 45

1611-13: Kalmarkrigen, der dog ikke direkte involverer Bornholm.
B.S. III bind 11, s. 46

1613: Efter en mønstring på Hammershus, opretter Christian IV Bornholms Milits, med 4 herredskompagnier, som bestod frem til 1867.
B.S. III bind 11, s. 46

1616: Christian IV udfærdiger en “Jordebog”, hvor alle selvejergårde bliver nummereret.

1618: Pestepidemi med mere end 5.200 døde.

1624-34: Christian IV opretter et salpetersyderi ved Aakirkeby. Driften må dog indstilles p.g.a. mangel på brænde.
B.S. III bind 11, s. 48

1630: Pestepidemi.

1637-38: Pestepidemi (“Børnedøden”)

1640: Christian IV etablerer kulgravning ved Hasle
B.S: III bind 11, s. 48

1644 jan.: Der udbryder krig mod svenskerne, der er gået ind i Skåne (“Torstenssonskrigen”).

1645 9/6: Svenskerne går i land v/Nexø uden nævneværdig modstand, bortset fra episoden ved Malkværnsskansen, hvor Albret Wolffsen mister livet. Svenskerne får overdraget øen og plyndrer byen.
B.S.III bind 10

1645 13/8: Freden i Brömsebro; Bornholm tilbage til Kongen.

1645: Kgl. forordning om at føre kirkebøger.
B.S.III bind 10

1653-54: Voldsom Pestepidemi – “Den Store Død” (Af Bornholms 13.000 indbyggere døde ca. 4.900!)
B.S.III bind 10

1655: Meget regnfuld sommer. Høsten ødelagt.
B.S.III bind 10

1658 26/2: Roskildefreden, hvor Bornholm afstås til Sverige.

1658 8/12: Oprør mod svenskerne. Den svenske kommandant, Prinzenskiöld, skydes i Rønne.

1658 29/12: Øen overgives til kong Frederik d. 3. af en bornholmsk delegation.

1660-1661: Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt sidder fængslet på Hammershus, hvorfra de forgæves forsøger at flygte i marts 1661
Bornholmernes Land I (s. 151).

1662: Vornedegårdene nummereres
Bhs. Historie.

1663: “Den heele Juli Maaned holdt det ikke op at Regne, saa det var en meget ynkelig Høst, som ikke saa vaad og besværlig mindes kunde.”
B.S.III, bind 10, s.118

1670-71: Stærk misvækst som følge af streng vinterkulde og tørke. “Folk findes liggende døde paa Marken af Sult og Frost. Heste og Kvæg er mestendeels fast for hver Mand bortdøde. Her er intet at æde eller drikke; intet at saa i Jorden, saa det maa udi Sandhed siges, at maaske aldrig her paa Landet haver været saa stor en elendig Tilstand som nu.”
B.S. III bind 11, s. 67

1671: Aaker-degnen Rasmus Ravn skriver om de bornholmske piger: “Paa Bornholm er der kønne og dejlige Kvinds-personer, som ikke findes skønnere andetsteds.”

1672: Ejendomsmatrikuleringen indføres.
B.S. III bind 11, s. 67

1677: Svenskerne forsøger at gå i land i Sandvig, men afvises.
B.S. III bind 11, s. 67

1678 4-5/12: Svensk transportflåde på 17 skibe strander ved Sose på Sydbornholm på vej fra Stralsund til Sverige. Ca. 1400 mennesker druknede, ca 1700 reddes i land.
Bornholmernes Land I, (s. 154)

1684: Fæstningen Christiansø anlægges.
Anker E. Kofoed

1688-90: Christian V bygger Kastellet ved Rønne og anlægger forsvarsværker uden om byen.
Bornholmernes Land I (s. 153).

1709-20: 11-årskrigen mod Sverige (Tordenskjold).
Bhs. Historie.

1711: Svensk angreb mod Sandvig afværges.

1739-40: Periode med stor misvækst og hungersnød.
Bhs. Historie

1743-44: Christian VI påbegynder fæstningsbyggeri omkring Rønne. Hovedvagten færdiggøres af sten fra Hammershus.

1744 – april: Christian d. 6. bortauktionerer kronens ejendomme – ialt 221 gårde, 10 huse og 3 lodder.
Bhs. Historie

1744 – nov.: Et hollandsk skib forliser ved Rønne med en last af bl.a. 5 engelske standure. Det blev overladt til bornholmske rokkedrejere at sætte urene i stand igen, og disse kopierede herefter urene og startede året efter en produktion af “bornholmerure”.

1745-52: Gode landbrugsår.
Bhs. Historie

1753: Bornholms befolkningstal opgives nu til at være 17.097 personer.

1762: Øen pålægges en personlig ekstraskat på 12.000 Rdl/årlig. Bornholmerne gør dog oprør, og skatten halveres.
Bornholmernes Land I, (s. 157)

1763: Den første kvase, der kan transportere levende fisk, bygges, og en stor eksport af fisk til Fisketorvet i København igangsættes. I 100 år var bornholmerne de førende leverandører af frisk fisk til storbyen.
Bøggild. Bornholms Tidende, 5/8-2000.

1770: Bornholmerne gør igen oprør mod en pålagt ny ekstraskat, som bliver halveret.
Bhs. Historie, (s. 71)

1773 14/10: Den særlige bornholmske arvefølge “som har været gældende fra Arilds tid” bliver lovfæstet af Chr. VII. Arvereglerne betyder, at det er yngste søn “gård-drøntinj”, der arver gården. Hvis der ingen søn var, skulle ældste datter arve. Holdt til 1887.

1783-85: Tørke med streng vinter. Mangel på foder og korn. Stor pengemangel og indførsel af forbud mod brændevinsbrænding. (Blev dog ophævet igen 23/8 1786).
Bhs. Historie (s. 73)

1801: Skovridder Hans Rømer påbegynder plantningen af Almindingen.
Bhs. Historie, (s. 92)

1805 28/1: “Det Bornholmske Selskab for Efterslægten” stiftes. (Forløber for Bornholms Landøkonomiske Forening).
Bhs. Historie, (s. 104)

1808 24/10: Englændernes bombardement af Christiansø.
Anker E. Kofoed

1813: Statsbankerotten.

1815: Regeringen bestemmer, at enhver skipper, der sejler til og fra Bornholm skal medtage post.
Bornholmernes Land I, (s. 160).

1820: Dr. Dampe landsforvises til Christiansø.
Anker E. Kofoed

1820’erne: De første landbrugsmaskiner (hakkelsesmaskiner) fremkommer.
Bhs. Historie, (s. 118)

1828: Bornholms første avis “Bornholms Avis” udkommer.
Bornholmernes Land, (s. 161).

1843: Der oprettes regelmæssig postbådsforbindelse mellem Gudhjem og Christiansø.

1846: Produktionen af bornholmerure er på det højeste. Bornholm har nu 42 urmagere.

1850: Dampskibet “Valdemar” indsættes med en ugentlig afgang til København om sommeren.

1850’erne: De første tærskemaskiner indføres.
Bhs. Historie, (s. 118)

1856: Den første højskole på Bornholm oprettes i Aakirkeby af Lucianus Kofoed.
Bhs. Historie, (s. 120)

1866: Dampskibsselskabet oprettes. Sommerforbindelse til København indtil 1873, hvor helårsforbindelse oprettes.
Bornholmernes Land I, (s. 160)

1867: Bornholms Milits ophæves og erstattes af Bornholms Væbning.

1867: I Nexø bygges den første bornholmske dæksbåd til laksefiskeri.
Gudhjem i 9000 år (s. 49)

1868: Bornholms første, faste telegrafforbindelse til det øvrige land etableres.

1872 – 13/11: Den store stormflod ødelægger havnene i Svaneke, Gudhjem og Allinge m.m.

1874: Redegørelse over Bornholms fiskeriforhold oplyser, at der udførtes 50.000 ol røget sild fra Gudhjem, 5.000 ol fra Aarsdale, og 10.000 ol fra resten af øen.
Gudhjem i 9000 år, (s. 46).

1875: Det første damptærskeværk.
Bhs. Historie, (s. 118)

1877: Det Østbornholmske Dampskibsselskab opretter regelmæssig sejlads mellem Nord- og Østbornholm og København.
Bornholmernes Land I, (s. 160)

1885: Andelsmejeriet Dybdal i Østerlars stiftes (Det første på Bornholm).

1888 -nov: “Rønne Telefonselskab” stiftes med 49 abbonnenter, og får koncession på anlæg og drift af telefon i Rønne og Omegn. Allerede året efter blev det til Bornholms Telefonselskab, og senere i 1922 var der 22 centraler.
BS III, bind 8 (s. 95)

1891: Den første selvbinder tages i brug.
Bhs. Historie, (s. 118)

1896: Bornholms første gasværk i Rønne sender gas ud til ca. 600 husstande og 300 nye, flotte kobbergadelygter.
Bornholms Tidende

ca. 1900: En fiskerbåd fra Tejn får som den første på Bornholm ilagt motor.
Gudhjem i 9000 år, (s. 49)

1900 12/12: Jernbaneforbindelsen mellem Rønne og Nexø åbnes. I det nye århundrede skal det gerne blive til en ø-omspændende ringbane!
Bornholms Tidende

1908: Kommunalreform i Danmark. Kvinder og tyende får valgret.
Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie bd. 12 s. 60

1915: Ny grundlov i Danmark. Kvinder og tyende får valgret til folketing og landsting.
Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie bd. 12 s. 211

1922: Den første radioudsendelse i Danmark.

1923: Bornholms Væbning ophæves.

1933: Bornholms Værn oprettes.

1940 10/4: Bornholm besættes af tyskerne.

1940 16/11: Der oprettes regelmæssig flyforbindelse til København.

1945 7-8/5: Rønne og Nexø bombes af Russerne.

1945 8/5: Bornholm er besat af russiske tropper frem 5/4 1946.