Klik på billede for flere billeder af gården.

Så vidt jeg har konstateret, har min egen og især min kones slægt gennem tiderne besiddet eller beboet godt og vel 200 af Bornholms gårde. 2′ Slg. Melstedgård i Melsted / Østerlars har ligeledes været i slægten ved Hans Svendsen og dennes forfamilie. Gården er i dag Landbrugsmuseum. Læs mere her!

Nedenstående beskrivelse af Melstedgård er hentet fra Bjarne Bistrups hjemmeside.

I løbet af året kunne der være mange folk, som arbejdede på gården. De folk, der kunne være på gården, var ejerne, børn af ejerne, ældre familiemedlemmer, tjenestefolk (piger og drenge (karle), daglejere fra Melsted og folk, der kom og hjalp til med høsten. Desuden fik man hjælp af naboer. I løbet af året kom der rejsende til gården. De solgte forskellige sager f.eks. sysager, tøj og andet, og til jul kunne man købe julepynt og postkort.

Ejerne
I 1860 hed ejeren af Melstedgård Hans Svendsen (1825-1910). Hans kone hed Ane Margrethe Ipsdatter (1843-1900). Deres søn Julius (1877-1956) overtog gården i 1903. På Bornholm overtog den yngste søn (“gaarddrønten”) gården. Hans Svendsen, Julius’ far boede på gården til sin død. Ellers var det almindeligt, at når sønnen, eller en anden slægtning overtog gården, flyttede de gamle forældre over i en aftægtsbolig. På Melstedgård er det det hvide hus ved vores parkeringsplads. Den ny ejer skulle betale “undentag” d.v.s. en vis mængde kød, smør, korn, brænde m.m.. Det var de gamles pension. Julius Svendsen førte dagbog over, hvad der skete på gården. Her kan man se hvem der arbejdede på gården. Julius og hans kone Petra havde ingen børn, men da Julius voksede op var de seks søskende, der kunne hjælpe til på gården.

Foto: Soltau Sivertsen 1902. På billedet til venstre ses 2′ Slg. Melstedgård fra landevejen. Forrest til venstre gårdens ejere, far og søn, Hans og Julius Svendsen. Til højre karle og piger samt tjenestefolk på gården; malkepigerne er Marie Andersen og Petra Kofoed.

Børnene
De fleste børn arbejdede. Pigerne hjalp til i huset og blev på den måde lært op til kvindearbejde. De kunne hente brænde, gøre rent, hjælpe til bl.a. med madlavning, passe børn og lære håndarbejde. Pigerne skulle også passe hønsene og malke køerne.

Drengenes arbejde ude. Her hjalp de til med dyrene. Der skulle muges ud i staldene, dyrene skulle ud på græs, bygningerne skulle holdes vedlige o.s.v.. De små drenge (“voutehorra’ne”) blev sendt med køerne ud og skulle passe på dem indtil, de skulle malkes om aftenen. Mange børn kom ud at tjene, d.v.s. arbejdede på en gård, meget tidligt helt fra 6-10 års alderen. Det har ikke været sjovt at skulle være et fremmed sted måske langt hjemmefra. Nogle børn arbejdede på gårdene, men boede hjemme. De gik både frem og tilbage! Ofte flere kilometer. På landet gik børnene kun i skole hver anden dag. Når der f.eks. skulle høstes eller tages kartofler op, fik man fri fra skolen.

Tjenestefolk
På en stor gård som Melstedgård havde man folk ansat til at hjælpe sig. I 1901 var der fire tjenestefolk på Melstedgård : to karle, Ole Nielsen(15 år) og Otto Dideriksen (17 år) samt to piger Anna Pedersen (19 år) og Ane Hansen (43 år). To gange om året kunne tjenestefolkene skifte arbejdsplads til påske og mikkelsdag (29. sept.). Det blev efterhånden til 1. maj og 1. november. Når man skiftede job havde man ret til “skiftedage” en slags fridage. Ellers måtte man aftale med bonden eller hans kone, hvornår man kunne få fri til at besøge familien. Ole og Anna (de yngste) fik sommerløn ( 1. maj til 1. november). En del af lønnen var kost og logi (en seng at sove i). Alle tjenestefolk havde en skudsmålsbog. I bogen var der oplysninger om dem : deres navn, forældre, alder, hvor de var født og hvor de havde arbejdet. Hvert sted de havde “tjent” skrev ejeren, om de var gode til at arbejde og om de havde opførte sig ordentlig. De var helt almindeligt at skifte plads (arbejde). Man ville måske til en større gård, hvor man kunne lære noget mere, et sted hvor man blev behandlet bedre, et sted tættere på hjemme o.s.v..

Udover de fire tjenestefolk var der to faste daglejere : Morten Jensen og Ludvig Lund fra Melsted. De boede i Melsted og arbejde på Melstedgård. De hjalp til på gården ca. 50-60 dage om året. Deres løn var i naturalier. De fik hø, foder til dyrene, korn, kartofler, brænde eller kørsel f.eks. når børn skulle døbes i kirken.

En kone fra Melsted, Kirstine Kofoed, kom og hjalp til på gården både inde og ude. Det kunne være når, der blev vasket, slagtet, bagt ved fester, høst o.s.v.. Også hun fik sin løn i naturalier.

På en gård som Melstedgård arbejdede tjenestefolkene og ejerne sammen i løbet af dagen, de spiste også sammen. Forholdet mellem ejerne og deres arbejdsfolk kunne være meget forskelligt på de forskellige gårde. Nogle steder blev tjenestefolkene ordentligt behandlet, andre steder mindre godt. Alle steder måtte man arbejde hårdt og være sin arbejdsgiver underdanig, d.v.s. gøre som der blev sagt uden at klage. Dagene var lange fra tidlig morgen til sen aften. Midt på dagen var der dog som regel en lang pause, hvor man kunne hvile sig.